Antallet af ulykker med dødelig udgang på de danske byggepladser er steget. Det viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet, der længe har haft fokus på faldulykker. Med baggrund i den triste statistik har landets førende producent af bygningsbeslag, Simpson Strong-Tie udviklet en serie nye spærrejsningsbeslag.
Det nye beslag udmærker sig ved, at tagspærene kan monteres ved hjælp af en kran og et stillads ved facaderne. Dermed slipper håndværkerne for det risikofyldte arbejde med at kravle rundt mellem tagspærene og i selve tagkonstruktionen for at montere beslag. Spærrejsningsbeslag kan anvendes ved rejsning af alle typer træspær og ved alle slags husbyggeri. Beslagene er forsynet med en lås, der sikrer at beslagene hænger sammen og stabiliserer tagkonstruktionen under byggeriet.
Spærrejsningsbeslag (TIC beslag) kan anvendes ved alle spærtyper så som gitterspær, hanebåndsspær, saksespær og 1/2 gitterspær
Ved at anvende TIC beslag under ophejsning og montage af spærene, er der ingen tømrere, der skal arbejde i spærkonstruktionen med afsværtning og herved undgås faldulykker
I linksboxen til højre på siden kan du se video af hvordan spærrejsningsbeslagene monteres. Du kan desuden downloade montageanvisning og produktinfo om beslagene.