Simpson Strong-Tie
ForsideProdukterSupport/InfoNyhederOm firmaetSamhandelsbetingelser
Produkter > Produktkatalog > Produkter
Produkt Download Størrelse

 

Hulbånd
Disse bånd er fremstillet af varmforzinket stålplade.
Der produceres 3 dimensioner: 20 × 1,0, 20 × 1,5 og 25 × 2,0 mm i ruller på enten 10 eller 25 m.
20 × 1,0 leveres også i 3 m ruller.

Hulbånd 25 × 2,0 anvendes til forankring og afstivning af trækonstruktioner. Hulbånd 25 × 2,0 indgår som trækbånd i vindafstivningssystem 25, der anvendes til afstivning og forankring af spær- og vægkonstruktioner i mindre bygninger, se side 4.15.1-26. Ved anvendelse af dette system og båndspænder 25 opnås sikre befæstigelser og stramme bånd i den færdige konstruktion.
Hulbånd 20 × 1,0 og 20 × 1,5 anvendes til forankring og samling af småkonstruktioner som f.eks. carporte, pergolaer, legehuse og legeredskaber.
 
Produktbeskrivelse
Hulbånd - generel information
Vindtrækbånd
Disse bånd er fremstillet af varmforzinket stålplade.
Der produceres 4 dimensioner: 40 × 2,0, 60 × 2,0 og 80 × 2,0 mm. 40 × 2,0 leveres i ruller på 25 og 50 m og 80 × 2,0 i ruller på 25 m. De øvrige kun i ruller på 50 m.

Vindtrækbånd anvendes til forankring og afstivning af trækonstruktioner. Vindtrækbånd 40 × 2,0 og 60 × 2,0 indgår som trækbånd i vindafstivningssystem 40/60, der anvendes til afstivning af spær- og vægkonstruktioner i bygninger. Ved anvendelse af dette system og båndspænder 40 eller 60 opnås sikre befæstigelser og stramme bånd i den færdige konstruktion.
 
Produktbeskrivelse
Vindtrækbånd - generel information
Båndstrammer
En forudsætning, for at hulbånd og vindtrækbånd er virksomme, er, at de er stramme.
Båndstrammer er et hjælpemiddel, der anvendes i forbindelse med opstramning af bånd med båndtilslutningsbeslag i vindafstivningssystem 25 samt ved montage af hulbånd og vindtrækbånd 40 × 2,0 mm.
Båndstrammeren består af en anlægsplade med et drejeligt håndtag, der på oversiden er forsynet med 3 tappe, der passer til båndenes hulmønster. I hulbånd 25 × 2,0 anvendes der 2 tappe, og i vindtrækbånd 40 × 2,0 anvendes 3 tappe.
Båndstrammeren kan også anvendes til mindre opgaver med vindtrækbånd 60 × 2,0 mm; men til disse bånd anbefales båndstrammer type S.
 
Produktbeskrivelse
Båndstrammer- generel information
Båndstrammer S
En forudsætning for at vindtrækbånd er virksomme er, at de er stramme.
Båndstrammer S er et hjælpemiddel der anvendes i forbindelse med opstramning af bånd med båndtilslutningsbeslag i vindafstivningssystem 40/60 samt ved montage af vindtrækbånd med bredde 40, 60 og 80 mm.
Båndstrammeren består af en vinkelbukket stålbøjle, der kan placeres i en af 3 bøsninger i stålbøjlen og en gribeplade til fastgørelse af båndet, der skal strammes samt en sikringssplit.
 
Produktbeskrivelse
Båndstrammer - generel information
Gevindspænder FMB2540-M12
Beslaget består af M12 gevindbøsning med 2 stålplader med tykkelse t = 2,0 mm til sammenkobling af en varmforzinket gevindstang M12 og bånd 25x2,0 eller 40x2,0 mm. Desuden medfølger bolte til fastgørelse af gevindspænder i forankringsbånd.

Gevindspænder FMB2540-M12 anvendes til indbygning imellem indstøbte gevindstænger og forankringsbånd, der forankrer trækonstruktioner. Forankringsbåndets dimension fastlægges ud fra side 4-19 eller ved hjælp af det nye forankringsprogram, WINDFORCE, som frit kan benyttes på www.strongtie.dk

 
Produktbeskrivelse
Gevindspænder - generel information
Produktflyer FMB2540-M12
Montageanvisning FMB2540-M12
Wind Secure Kit FMB-KIT
Komplet kit til forankring af tagkonstruktion, til fastgørelse i eksisterende fundament.
Fordelen ved at anvende dette kit er, at forankring af tagkonstruktion kan udføres efter, at spær er monteret på indvendig bærende væg. Forankringer kan monteres korrekt i forhold til de allerede monterede spær. Indhold af et kit FMB2540-M12 fremgår af Tabel 1.
Ved anvendelse af 25 og 40 mm vindtrækbånd skal boredybden i betonen være 115-125 mm.
 
Produktbeskrivelse
Gevindspænder - generel information
Montageanvisning FMB2540-M12
Båndspænder
Båndspænderen består af en elforzinket gevindstang med højre/venstre gevind, 2 elforzinkede dorne med gevindhul for gevindstangen og 2 bøjler af varmtforzinket stålbånd. Desuden medfølger bolte til fastgørelse af båndspænderen i hulbånd eller vindtrækbånd.
Båndspænderen kan min. overføre den regningsmæssige trækkraft båndene kan påvirkes med.

De forskellige typer af båndspændere anvendes til hulbånd og vindtrækbånd som angivet på side 4.11.2 i håndværkerkataloger.
Indbygning af båndspænderne giver mulighed for opspænding og efterspænding af båndene.
Båndspænder 80 kan monteres på stålplade (min. t = 4 mm for varmforzinket stål S 250 GD alternativt min. t = 5 mm for stål S 235 JR) med en M20 bolt.
I vindafstivningssystem 25 og 40/60 indgår båndspænder B 25 Ø12 (side 4.15.1) og båndspænder B 40/60 Ø20 (side 4.20.1). Disse båndspændere har bolthul i den ene ende til montage på båndtilslutningsbeslag.
 
Produktbeskrivelse
Båndspænder - generel information
Koblingsbeslag BNKK
BNKK koblingsbeslaget anvendes til samling af vindtrækbånd på båndtilslutningsbeslaget uden yderligere spændfunktion. Det fremgår af tabel 1 hvilke størrelser af koblingsbeslag og vindtrækbånd, der kan kombineres. Til fastgørelse anvendes medfølgende stålsætskruer og dorne.
 
Produktbeskrivelse
Koblingsbeslag - generel information
Samling af hulbånd og vindtrækbånd
Stålsætskrue M 5 × 12 mm m. møtrik, kva. 8.8, elforzinket leveres i poser med 100 stk.

Samling
Sætskruerne bruges til samling af hulbånd og vindtrækbånd. På hosstående tegning er angivet hvor mange sætskruer, der skal anvendes ved samling af forskellige dimensioner af hulbånd og vindtrækbånd. Anvendes det angivne antal sætskruer svækkes båndet ikke.
 
Produktbeskrivelse
Stålsætskruer med møtrik - generel information
Vt-båndafvikler m. retteværk
Vt-båndafvikler er et hjælpemiddel til transport, retning og klipning af vindtrækbånd.
Vt-båndafvikleren består af en sækkevogn forsynet med et retteværk og en saks til klipning af vindtrækbåndene. Vognen er forsynet med en udragende rørfod, der gør den stabil under klipning af bånd.

Vt-båndafvikleren kan anvendes til klipning af vindtrækbånd med max. bredde = 60 mm og max. tykkelse = 2 mm.

 
Produktbeskrivelse
Båndafvikler - generel information
Vindkrydsbeslag
Disse beslag er fremstillet af 2mm varmforzinket plade med Ø4mm huller.Vindkrydsbeslag U25 er desuden forsynet med Ø12,5mm hul for kobling til koblingsbeslag 25 eller båndspænder B25 Ø12.
Vindkrydsbeslag U40 er desuden forsynet med Ø21mm hul for kobling til koblingsbeslag 40/60 eller båndspænder B 40/60 Ø20.

Beslagene anvendes ved tilslutning mellem trækbånd/spær/ plankeskot ved tagfoden og mellem trækbånd/spær/lægtestringer i kippen i vindafstivningssystem U25 og U40.
Beslagene anvendes altid ved trækbånd placeret på undersiden af spærhoved. Beslagene kan i visse tilfælde også anvendes med trækbånd placeret på oversiden.
 
Produktbeskrivelse og karakteristisk bæreevne pr. samling iht. Eurocodes + NA
Vindafstivning, underside - generel information
Gl. hovedkatalog med regn.mæs. bæreevner iht. normsæt før 01.01.2009
Vindafstivningssystem 25
Vindafstivningssystem 25 består af hulbånd 25 × 2,0 (se side 4.00.1), båndtilslutninger, koblingsbeslag og båndspænder B 25 Ø 12 eller båndspænder B 25 (se side 4.11.1).
Der medleveres bolte og dorne til beslagene. Bemærk at der også medleveres 3,1×40 kamsøm til båndtilslutninger.

Vindafstivningssystem 25 anvendes til afstivning af tag-, loft-, og vægkonstruktioner i mindre bygninger såsom enfamiliehuse, klyngehuse, sommerhuse og carporte. Systemet kan anvendes både til nyt byggeri og renoveringsopgaver.
Ved anvendelse af vindafstivningssystem 25 opnås sikker fastgørelse af trækbånd idet anvendelse af båndtilslutningerne medfører at båndene ikke skal bukkes, og at det nødvendige sømantal for effektiv fastgørelse kan placeres. Se iøvrigt side 4.15.9-26 om sikring af stabilitet og forankring.
 
Produktbeskrivelse og karakteristisk bæreevne pr. samling iht. Eurocodes + NA
Vindafstivning, overside - generel information
Gl. hovedkatalog med regn.mæs. bæreevner iht. normsæt før 01.01.2009
Vindafstivningssystem 40/60
Vindafstivningssystem 40/60 består af vindtrækbånd 40 × 2,0, 40 × 3,0 eller 60 × 2,0 (se side 4.05.1), båndtilslutninger, koblingsbeslag og båndspænder B 40/60 Ø 20 eller båndspænder 40 eller 60.
Der medleverer bolte og dorne til beslagene.

Vindafstivningssystem 40/60 anvendes til afstivning af tag-, loft- og vægkonstruktioner i større bygninger. Angående antal vindkryds og placering og befæstigelse af disse skal ingeniørens anvisning nøje følges. Systemet kan anvendes både til nyt byggeri og renoveringsopgaver.
Ved anvendelse af vindafstivningssystem 40/60 opnås sikker fastgørelse af trækbånd, idet anvendelse af båndtilslutningerne medfører at båndene ikke skal bukkes, og at det nødvendige sømantal for effektiv fastgørelse kan placeres. Se iøvrigt side 4.20.11-20 om sikring af stabilitet.
 
Produktbeskrivelse og karakteristisk bæreevne pr. samling iht. Eurocodes + NA
Vindafstivning, overside - generel information
Gl. hovedkatalog med regn.mæs. bæreevner iht. normsæt før 01.01.2009
Vindafstivningssystem WFS
WINDFORCE systemerne er komplette sæt vindafstivningsbeslag til ét kryds på en tagside (vindtrækbånd bestilles separat). Fås til både overside og underside på spær. Sættene indeholder alle nødvendige beslag, søm/skruer, bolte og møtrikker.
 
Produktbeskrivelse
Vindafstivningssystem - generel information
Skrålægte samlebeslag DAB
Skrålægte samlebeslag anvendes til samling af lægter, der anvendes til skråafstivning af en tagkonstruktion, som beskrevet i TRÆ58*) under afstivning med lægter og plader eller lægter og beslag. Samlebeslagene kan anvendes til lægter med dimension 38x73 og 45x45 mm. Samlingen af lægterne skal placeres midt over spærhovedet. Skrålægte samlebeslaget skal placeres, så midtermarkeringen er ud for stødsamlingen i lægterne. Til fastgørelse i lægterne anvendes CSA4,0x30 beslagskruer Ved 38 mm lægtetykkelse anvendes hullerne markeret med cirkel, ved andre lægtestørrelser, skal der skruer i alle huller. Til fastgørelse til spærhovedet anvendes et CNA4,0x40 kamsøm eller en CSA5,0x40 beslagskrue i hver af de smalle flige, så tæt på spærhovedets midte som muligt.

 
Produktbeskrivelse
Montagevejledning DAB22
Skrålægte montagepakke DAM
DAM skrålægte montagepakken anvendes ved afstivning af tagkonstruktion med lægter dimension 38x73 mm, som beskrevet i TRÆ58*) under afstivning med lægter og beslag afstivningstype LB.
Vindkrydsbeslag BNU25T monteres ved kip og fod af spær, som angivet i TRÆ58. Skrålægtebeslaget DAB73T boltes til vindkrydsbeslaget med M12 bolt med underlagsskiven US60/60/6 under vindkrydsbeslaget for at afstive pladefeltet. Skrålægtens længde afpasses således, at den løber igennem hele den U-formede del af skrålægtebeslaget. Til fastgørelse af skrålægtebeslag til skrålægte samt til fastgørelse af vindkrydsbeslag anvendes de medleverede CSA4,0x30 beslagskruer.
 
Produktbeskrivelse
Montagevejledning DAM2573
Spærrejsningsbeslag TIC
Spærrejsningsbeslaget (TIC beslag) anvendes ved rejsning af hanebåndsspær, gitterspær og saksespær. Ved anvendelse af TIC beslag under montage af spærene, er der ingen tømrer, der skal arbejde i spærkonstruktionen med afsværtning og derved undgås faldulykker. TIC beslagene monteres på undersiden af spærhovedet inden rejsning. TIC beslaget kræver en spærhovedhøjde på min. 120 mm. TIC beslaget kan fås til spærafstande fra 500 mm til 1000 mm med 10 mm spring i længden. Antallet af nødvendige TIC beslag afhænger af spærtype og størrelse. Til fastgørelse anvendes CNA4,0x40 kamsøm eller CSA5,0x40 beslagskruer.
 
Produktbeskrivelse
Spærrejsningsbeslag - generel information
Spærrejsningsbeslag TICPKT01
Samlet pakke til rejsning af spær. Pakken indeholder beslag til 22 spærfag med en spærafstand på 1000 mm samt 1-2 fag med en spærafstand mellem 990-300 mm.
 
Produktbeskrivelse
Spærrejsningsbeslag - generel information

Copyright © 2010, Simpson Strong-Tie Co., Inc. All Rights Reserved
Contact Webmaster with questions or comments.