Materialer og anvendelsesklasser
I Eurocode 5, tabel 4.1, er der opstillet krav til korrosionsbeskyttelse af både beslag og forbindelsesmidler.
Krav til korrosionsbeskyttelse afhænger af, i hvilken anvendelsesklasse beslag og forbindelsesmidler anvendes. Anvendelsesklasse 1, 2 og 3 er defineret i Eurocode 5 og i tabel 3 er angivet eksempler på konstruktioner i anvendelsesklasserne.
I tabellen er angivet et symbol, der viser, hvilken anvendelsesklasse beslag og forbindelsesmidler maksimalt kan anvendes i uden yderligere korrosionsbeskyttelse.
Tabel 3:
| Anvendelsesklasse | Eksempler på konstruktioner | Symbol |
|---|---|---|
| Anvendelsesklasse 1 | - Konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, f.eks. boliger, kontorer og forretninger | 1 |
| Anvendelsesklasse 2 | - Konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, f.eks. fritidshuse, uopvarmede garager og lagerbygninger - Ventilerede konstuktioner beskyttet mod nedbør, f.eks. ventilerede tagkonstruktioner |
2 |
| Anvendelsesklasse 3 | - Konstruktioner i fugtige rum - Konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt - Underlag for tagpaptage |
3 |
Ovenstående gælder ved anvendelse af beslag og forbindelsesmidler sammen med ubehandlet træ.
Ved anvendelse sammen med imprægneret træ i fugtigt miljø er korrosionsfaren større. Det anbefales derfor, at anvende rustfri beslag og forbindelsesmidler.
Ved projektering af beslag til stærkt korrosive miljøer eksempelvis svømmehaller og salthaller anbefales kontakt til Simpson Strong-Tie®.
Materialer
Træ
Med mindre andet er angivet, er de angivne karakteristiske bæreevner baseret på anvendelse af konstruktionstræ med karakterisktisk densitet ρk = 350 kg/m3 (svarende til styrkeklasse C24 iht. EN338).
Når der anvendes nåletræ fra Nord- og Nordøsteuropa anses det for forsvarligt, ved beregning af forbindelsesmidlers bæreevne, at sætte den karakteristiske densitet af nåletræ i klasserne C14 og C18 til ρk = 350 kg/m3. (Træinformation: Eurocode 5. Beregning af forbindelser).
For træ af anden oprindelse og træbaseret materiale med en lavere karakteristisk densitet end 350 kg/m3 skal de angivne karakteristiske bæreevner reduceres med en kdens faktor:
kdens = ρk / 350
Hvor ρk er den karakteristiske densitet af materialet i kg/m3.
Trædelene kan være konstruktionstræ, limtræ eller træbaseret materiale med en karakteristisk densitet fra 290 kg/m3 til 420 kg/m3.
Følgende materialer kan derfor anvendes:
- Konstruktionstræ, styrkeklasse C14-C40 iht. EN338/EN14081
- Limede trædele, styrkeklasse C14-C40 iht. EN338/EN14081
- Limtræ, styrkeklasse GL24c eller bedre iht. EN1194/EN14080
- Massive træplader iht. EN13353
- LVL (Laminated Veneer Lumber) iht. EN14374
- Laminated Strand Lumber f.eks. Parallam og Timber Strand
- Krydsfiner iht. EN636
- OSB (Oriented Strand Board) iht. EN300
- I-bjælker (EWP): Se specifikationer ved forhandler
- Krydslamineret træ (CLT)
Dog må der kun bruges følgende materialer, hvis beslagene monteres med forbindelsesmidler i endetræ:
- Konstruktionstræ, styrkeklasse C14-C40 iht. EN338/EN14081
- Limtræ, styrkeklasse GL24c eller bedre iht. EN1194/EN14080
- Massive træplader iht. EN13353
Beslag og mellemlæg
I den generelle information for beslag og mellemlæg er materiale-kvaliteten angivet. De mest anvendte materialer er angivet i Tabel 4.
Beslag fremstillet af varmforzinket stålplade
De fleste beslag fremstilles af varmforzinket stål S250GD + Z275. Stålmaterialet leveres varmforzinket fra værk med zinklagtykkelse på typisk ca. 20 μm.
Tabel 4:
| Betegnelse | Standard |
|---|---|
| S250GD | EN 10346:2009 |
| S235JR | EN 10025:2004 |
| S350GD | EN 10346:2009 |
| S550GD | EN 10346:2009 |
| S355JO | EN 10025:2004 |
| S220JR | EN 10025:2004 |
| B550BR+AC | EN 10080:2006 |
| DX51D | EN 10346:2009 |
| HC 340LA | EN 10268:2009 |
| Rustfrit stål 1.4404 | EN 10088:2006 |
| Aluminium EN AW-6082 T6 | EN 755:2008 |
Beslag fremstillet af stålplade, der efterfølgende varmforzinkes
Disse beslag fremstilles som regel af S235JR. Beslagene varmforzinkes efter bearbejdning iht. EN/ISO1461 med zinklagtykkelse på typisk 55 μm.
Beslag fremstillet af rustfrit stål
En del beslag kan fremstilles af rustfrit stål.
Den mest anvendte type rustfrit stål er 1.4401 / 1.4404 svarende til AISI 316(L) (rustfrit og syrefast). Desuden kan også anvendes 1.4521 (rustfrit og syrefast). Som noget nyt tilbydes også beslag i rustfrit stål 1.4301 svarende til AISI 304 og type 1.4509, disse rustfrie typer er ikke syrefaste.
Beslag fremstillet af aluminium
Beslag fremstilles af aluminium EN AW-6082 T6.
Forbindelsesmidler
Vi tilbyder et bredt udvalg af forbindelsesmidler. CNA kamsøm, CSA beslagskruer samt dorne anvendes i vore beslag i bærende trækonstruktioner.
CNA kamsøm
CNA kamsøm anvendes til fastgørelse af beslag. Kamsømmene er beskrevet i ETA-04/0013. I standardudførelse er de elforzinkede Fe/Zn12C iht. EN/ISO2081.
Størrelserne CNA4,0x40/50/60 leveres også i rustfrit stål 1.4401 (rustfri og syrefast). Størrelsen CNA4,0x40 leveres også varmforzinket med zinklagtykkelse på typisk 50 μm.
CSA beslagskruer
CSA beslagskruer anvendes til fastgørelse af beslag. Beslagskruerne er beskrevet i ETA-04/0013. I standardudførelse er de elforzinkede Fe/Zn12C iht. EN/ISO 2081.
Størrelserne CSA5,0x25, CSA5,0x35 og CSA5,0x40 leveres også i rustfrit stål, dog gøres opmærksom på, at bæreevnen for rustfrie skruer er reduceret i forhold til elforzinkede skruer.
Beton
Den forudsatte betonkvalitet anvendt i beregningerne af bæreevnerne er angivet i hvert kapitels generelle information, hvor dette er aktuelt. Betegnelsen bolt eller ankerbolt er anvendt ved diverse beslag fastgjort i beton. Hermed menes relevante forbindelsesmidler med dokumenterede bæreevner som f.eks. ekspensionsbolte, klæbeankre eller gevindstænger.