Vores værdier
Vores Mission
Vi leverer løsninger, der hjælper mennesker med at designe og bygge mere sikre, stærke konstruktioner.
Vores Vision
At give de mest pålidelige byggeløsninger til arbejdspladser over hele verden.
Vores værdier
Simpson Strong-Tie's grundlægger Barclay Simpson formulerede ni principper for at drive en succesfuld forretning. Disse ni principper fungerer i dag som virksomhedens værdigrundlag. Læs dem her ...
Related Content
Vores værdier
1. Sæt kunden i fokus
Vi skal konstant mindes om, at ingen af os har et job uden vores kunder. Du vil gerne opbygge en tillid hos dine kunder. Du vil gerne lære dem at kende. Vis interesse for deres liv. Vis dem, at de er vigtige for dig og så finder du ud af, at de også bliver interesseret i dig og dine produkter meget mere, end de ville, hvis du blot udfylder en ordreseddel for dem. Ligegyldigt hvilken stilling du har i virksomheden, er det vigtigt, at du tænker på kunderne og brugerne, uanset om du har direkte kontakt med dem eller ej. Hvad har de brug for fra dig? Hvordan kan du hjælpe med at gøre deres job lettere? Hvordan kan du forbedre deres liv?
2. Hav langsigtede mål
Gode forretningsledere fokuserer på de langsigtede resultater, ikke på kortsigtede gevinster. Du bør tænke på din rolle i virksomheden som værende en langsigtet investor, ikke en daghandler. Dette er en sjældenhed i erhvervslivet i disse dage. Langsigtede relationer er bygget på tillid og respekt, og det gælder dit daglige job. Vis respekt og opbyg tillid til alt, hvad du gør med dine kunder, brugere og med dine kollegaer. Vær altid ligetil. Fortæl ikke bare folk, hvad de vil høre. Sig det, som det er.
3. Produkter af høj kvalitet
Uden kvalitetsprodukter kan en virksomhed kun opnå midlertidig succes. Menneskene i vores virksomhed kan være stolte af, hvad vores produkter kan gøre og hver eneste person i virksomheden spiller en rolle i at sikre, at vores produkter opfylder høje standarder. Det er vigtigt at huske, at dit arbejde gør en forskel.
4. Vær leder
At være førende i noget, tiltrækker de bedste mennesker og succes afhænger af dine folk. Hvis du er en vinder, vil du altid forsøge at være på hold med de bedste. Det er her, hvor man bygger et brand. Når dit brand er at være førende, er folk villige til at betale det samme eller mere for dit produkt og de accepterer ikke en erstatning.
5. Alle har betydning
Alle i en virksomhed er vigtige. Alle. Det er helt afgørende, så du skal gøre alt, hvad du kan for at få folk til at føle, at de værdsættes. Vores virksomhedskultur siger, at alle bliver anerkendt for deres bidrag, uanset rolle. Der er ingen store kanoner, ingen faste parkeringspladser. Vi er altid på fornavn med hinanden. Ingen er Hr. eller Fru. Du er Joe eller Carol eller Pete eller Barc - vi arbejder alle sammen mod det samme mål. Vi stoler på hinanden for at opnå succes, vi viser hinanden respekt.
6. Muliggør vækst
Når folk kommer ind i vores firma, kommer de ikke til et busstoppested. De kommer for en karriere. Når vi ansætter nogen, så finder de ud af, hvornår stillingen over dem bliver tilgængelig og så sigter de mod den. Folk arbejder mere effektivt, når de er begejstret for deres job. En god virksomhed skaber en atmosfære, hvor folk er glade for at komme på arbejde om morgenen. Det sker måske ikke hver dag, men generelt har de tillid til deres fremtid i virksomheden, hvor de ved, at deres indsats bliver anerkendt. Mennesker opfordres til at vokse, til at finde det positive i hverdagens udfordringer og finde nye muligheder for at bidrage til virksomhedens succes. Hvis du vil have nogen til virkelig at anstrenge sig, bør denne person belønnes – der er en direkte forbindelse. Når virksomheden oplever succes, så mærker medarbejderne det også.
7. Vær innovative, tag risici
Store virksomheder er bygget på kreative idéer fra talentfulde mennesker – du skal tage risici. Vi laver alle fejl undervejs. Jeg har i hvert fald og hvis du virkelig vil være innovativ, kommer du til at lave fejl. Stå ikke stille i dit job, vær nysgerrig. Spil ikke sikkert, tag risici. Vær kreativ og du vil inspirere dig selv og andre til at prøve noget nyt.
8. Giv tilbage
Vi er alle så heldige. Uanset vores personlige situationer, så ved vi, at der er mange andre i denne verden, der aldrig vil have de muligheder, vi har fået. Det er vores ansvar at gøre alt, vi kan, for at støtte andre. Vi er alle forbundet på en eller anden måde og er alle en del af et større fællesskab. Det er vigtigt at gøre den forskel, du kan – du har måske ikke de økonomiske midler, som andre har, men gør det, du kan. Se efter små måder at give tilbage hver dag. Hjælp din nabo, brug tid på andre, gør hvad du kan.
9. Hav det sjovt, vær ydmyg
Det kræver hårdt arbejde at opnå succes, men det kan også være sjovt at komme dertil, hvis du lader det ske. Din attitude betyder noget. Dette er en regel, jeg forsøger at leve efter. Tag ikke dig selv for alvorligt og tro ikke, du er meget vigtig. Det betyder ikke, at du ikke bør forsøge at være vigtig og gøre vigtige ting, du må bare ikke lade dit ego komme i vejen. Find noget, der har værdi for dig, som du kan gøre noget ved, og glem de andre ting, som du alligevel ikke kan ændre. Hav det sjovt og vær produktiv. Fantastiske virksomheder er bygget af fantastiske mennesker. Da jeg kom ind i denne virksomhed, fandt jeg ud af, at jeg ikke er et geni, så derfor har jeg brug for at ansætte de allerbedste mennesker, og det er dem der gør virksomheden til et sted, de ikke ønsker at forlade. De ønsker at blive her og hjælpe med at opbygge det.
Video