Generelt om korrosion
Der findes mange miljøer, forhold og materialer der kan forårsage korrosion, heriblandt saltholdig havluft, brandhæmmende materialer, dampe, ammoniak, imprægnering, vejsalt, uensartede metaller og meget mere. Beslag, søm, skruer og ankre af metal kan korrodere og miste deres bæreevne, hvis de er monteret i korrosive miljøer eller i kontakt med korrosive materialer.
De mange variabler som indgår i et byggeri betyder at det er umuligt at forudsige præcist hvorvidt og hvornår evt. korrosion vil nærme sig et kritisk niveau. Denne relative uvished betyder samtidigt at det er vigtigt at de specifikationsansvarlige har den viden omkring potentielle risici som er nødvendig for at kunne udvælge et produkt som er egnet til den specifikke konstruktion. Det er samtidigt vigtigt at der udføres løbende vedligeholdelse og periodiske eftersyn, især af udendørs installationer.
Det er helt normalt at der opstår korrosion ved udendørs installationer. Det sker sågar at rustfrit stål korroderer. Opstår der let korrosion som f.eks. hvid rust på zink, betyder det ikke at bæreevnen svækkes. Opstår der derimod svær korrosion som f.eks. rød rust, bliver det nødvendigt at konstruktionen inspiceres af en rådgivende ingeniør eller lignende. Det kan være tilstrækkeligt at rense de ramte komponenter. Rød rust korrosion på stål vil for det mest dog blive ved med at sprede sig og kan skabe store skader.
Grundet de mange forskellige kemiske træbehandlingsformularer og regionale forskelligheder i disse formularer, er det blevet yderst komplekst at udvælge den rette coating. Vi forsøger her at videregive en basisviden om emnet, men det er vigtigt at man stadigvæk selv opsøger de nødvendige informationer og litteratur som udgives af andre.
Det er vigtigt at man vælger et befæstigelsesmiddel som passer til beslaget så man undgår at beslaget bæreevne svækkes.
Galvanisk korrosion
Galvanisk korrosion (også kendt som bi-metallisk korrosion, uensartet metallisk korrosion eller kontakt korrosion) opstår når uensartede metaller (f.eks. varmforzinket stål og rustfrit stål) kommer i kontakt med hinanden i et korrosivt elektrolyt (f.eks. saltholdig vand, syre osv.).
Når et galvanisk par dannes, bliver den ene part til anode og vil korrodere hurtigere end den ville have gjort alene, alt imens at den anden part bliver katode og vil korrodere langsommere end den ville have gjort alene. For at galvanisk korrosion kan opstå, er der tre forhold som skal opfyldes:
- Metaller med uens elektrokemisk sammensætning er til stede
- Disse metaller sættes sammen i en elektrisk kontakt (f.eks. en skrue i et metalbeslag)
- Disse metaller udsættes for en elektrolyt (f.eks. vand)
Materialernes relative ædelhed kan forudsiges ved at måle dets korrosionspotentiale. Til højre findes en liste over materialernes relative ædelhed i havvand.
Et lille anode/katode område bør undgås. I disse tilfælde vil den galvaniske strøm koncentreres på et meget lille anodisk område. Hurtig opløsning af anoden vil forekomme under disse forhold.
Ugunstige anode/katode områder opstår ofte ved befæstigelsesmidler i en beslagsamling. Man bør derfor undgå at fastgøre beslag udført i rustfrit stål med søm og skruer udført i kulstofstål, da området hvor de to materialetyper kommer i berøring med hinanden er meget lille, hvorved befæstigelsesmidlet vil blive angrebet meget aggressivt, hvilket vil føre til mere korrosion. Omvendt er risikoen for korrosion meget mindre, hvis et beslag udført i kulstofstål fastgøres med rustfrie søm eller skruer.
Man kan undgå bi-metallisk korrosion ved at fjerne elektrolytten fra forbindelsen f.eks. ved at lakere eller beklæde samlingen med tape. Alternativt kan de to metaller isoleres fra hinanden ved enten at lakere alle kontaktflader eller ved at anvende ikke-metallisk isoleringsmateriale, typisk nylon, neopren eller teflon underlagsskiver, puder eller pakninger, alt afhængigt af den specifikke applikationen.
Nedenstående tabel viser hvordan typiske materialer reagerer når de anvendes sammen under forskellige omstændigheder, også afhængigt af kontaktområdets størrelse som tidligere beskrevet.
Det er ofte vanskeligt at komme med generelle udmeldinger om nogle materialer (f.eks. aluminium) da tilstedeværelsen af potentielle ingredienser i den specifikke legering (f.eks. kobber) kan have en stor indflydelse på materialet korrosionsbestandighed, når det udsættes for en elektrolyt (f.eks. vejsalt).
Derudover kan en efterbehandling (f.eks. eloksering) også have stor indflydelse på materialets korrosionsbestandighed. Især i tilfælde hvor stål med en let legering i miljøer med høj luftfugtighed kommer i kontakt med små kulstof-partikler, kan bi-metallisk korrosion danne grundlag for korrosion af rustfrit stål. Dette kan f.eks. forekomme hvis rustfrie befæstigelsemidler fastgøres med ikke-rustfrie værktøjer.
Stor ANODE (kulstofstål) område, lille KATODE (rustfrit stål) område giver intet angreb på skruen af rustfrit stål og relativt lille angreb på kulstofstålet.
Stor KATODE (rustfrit stål) område, lille ANODE (kulstofstål) område giver intet angreb på det rustfrie stål men relativt stort angreb på skruen af kulstofstål.