Financial Controller til spændende international virksomhed

Default Image

Simpson Strong-Tie A/S er i en spændende udvikling og søger en Financial Controller, som er klar til at være en del af et team, som dækker Norge, Sverige og Danmark. Du bliver en del af økonomiafdelingen på 6 medarbejdere.

Jobbet

Vi tilbyder et spændende, selvstændigt og udfordrende job med ansvar i en uformel organisation med internationalt fokus. Du bliver en del af et erfarent og velfungerende team, hvor der løbende arbejdes med udvikling af kompetencer og processer, hvor der er højt til loftet og hvor alle løfter i flok.

Du vil få en grundig introduktion til virksomheden samt jobbet, hvor dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være for Norge, Sverige og Danmark:

  • Assistere med månedslukning (hensættelser, afstemning, rapportering)
  • Udarbejdelse af månedsrapporter
  • Udarbejdelse af budgetter og rapportering til gruppen
  • Ansvarlig for viderefakturering i Norden og til europæiske filialer samt hovedkontoret i USA
  • Indberetning af diverse statistikker til offentlige myndigheder
  • Ansvar for anlægskartotek
  • Diverse ad hoc-opgaver ved forespørgsler fra mange interessenter (revisor, intern revision, Gruppe Finans i Europa og USA)

Vi har udover ovenstående en masse spændende opgaver og projekter, som skal færdiggøres, da vi samler økonomifunktion for Norden i Danmark. Her kan du være med til at gøre en forskel og opnå en masse erfaring. Nogle af disse opgaver og projekter er:

  • Udarbejdelse af KPI-oversigt til ledelsen
  • Sikre korrekte afstemninger
  • Udarbejdelse af en likviditetsrapport
  • At drive og udvikle forecast og budgetprocessen i samarbejde med Regional Controller
  • Strømline processer inden for eget arbejdsområde

Kvalifikationer

Du har en økonomisk baggrund – enten som revisor men vil gerne på den anden side af bordet – alternativt har du flere års erfaring med finansiel controlling, hvor du har haft selvstændigt opgaveansvar. Du har en stærk økonomisk og regnskabsmæssig forståelse. Som person er du analytisk, struktureret og detaljeorienteret, og samtidig formår du at samarbejde bredt og løsningsorienteret. Du trives i et til tider travlt og hektisk arbejdsmiljø, hvor deadlines er en naturlig del af hverdagen. Du er en rutineret bruger af MS Office, herunder særligt Excel, og har et godt kendskab til ERP-systemer, gerne SAP og BI.

Kan du nikke genkendende til følgende egenskaber, er det en fordel:

  • Kendskab til at arbejde med Norge og Sverige
  • Taler engelsk samt forstår de nordiske sprog. Den daglige kommunikation på kontoret er dansk, men koncernsproget er engelsk
  • Interesse for IT-systemer
  • Erfaring med at arbejde med mange interessenter (matrice organisation) og korte tidsfrister

Inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø

Som Financial Controller hos Simpson Strong-Tie A/S bliver du en del af en dynamisk virksomhed med fagligt dygtige og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe vækst og udvikling for koncernen. Du vil indgå i et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor faglig og personlig udvikling vægtes højt.

Er du interesseret i stillingen?

Send dit CV og en motiveret ansøgning allerede i dag via knappen "Ansøg". Vi ser frem til at høre fra dig, og vi afholder samtaler løbende. Vi forventer ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

Klik her for yderligere oplysninger om virksomheden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Chef Janne Houkjær, 2992 3733, eller Regional Controller Tien Ba Cao, 2124 6320.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Contact

Simpson Strong-Tie Danmark

Simpson Strong-Tie A/S

CVR 65653818
Egeskovvej 33
8700 Horsens
Danmark