Simpson Strong-Tie løser komplekse beslagsudfordringer på ny skole i Ry
Under opførelsen af Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry, udført af Nordstern, skulle der bygges store limtræspergolaer. Disse konstruktioner krævede en række specialiserede beslagsløsninger herunder vindafstivningsløsninger, der optager vindbelastningen i konstruktionen.
Skanderborg Kommune har fra 2024 til 2026 opført den 3-sporede Søhøjlandets Skole og Børnehus på 7.700 m², som har plads til omkring 450-500 elever og 150-190 daginstitutionsbørn. Projektet, tegnet af C.F. Møller Architects og opført af totalentreprenør Nordstern, har haft stort fokus på bæredygtighed og natur og er derfor bygget i træ.
Stærk og stabil forbindelse
"Vi var involveret i projektet for at finde løsninger til at samle limtræskonstruktionerne, som pergolaerne er lavet af," siger Jacob Møldrup Hansen, Technical Manager, Simpson Strong-Tie Nordic. "De store laster i den åbne konstruktion krævede komplekse samlinger, som blev løst i samarbejde med projektets ingeniør."
Til pergolaernes beslagsløsninger har Simpson Strong-Tie leveret BT4 skjulte bjælkebærere samt Wind Secure™ tilslutningsbeslag, som er kombineret med BESISTA® vindkryds fra Peikko for at sikre en stærk og stabil forbindelse, der kan modstå vindbelastning, samtidig med at konstruktionens æstetiske og synlige trædetaljer bevares. Til fastgørelsen af bjælkebærerne er der desuden anvendt CSA beslagskruer.
Simpson Strong-Tie løser udfordringen
Projektet i Ry er endnu et eksempel på, at Simpson Strong-Tie kan levere den rette beslagsløsning til selv de mest specifikke udfordringer i moderne trækonstruktioner og dermed sikre både holdbarhed, sikkerhed og æstetik i fremtidens bæredygtige byggerier.